Velkommen til PAL

– Center for Psykoterapi, Arbejde og Læring

Gratis hotline – ring og få op til ½ times gratis terapi eller vejledning hver mandag mellem kl. 9 og kl. 11.

Som menneske er du eksperten i dit eget liv. Men nogle gange kan der være ydre eller indre påvirkninger eller krav, der gør det svært at navigere eller støtte dine nærmeste i at navigere.

Har du ansvar for andre mennesker – fx som leder – er du også den der bedst kender din virksomheds behov. Men nogle gange kan det være en hjælp, når der bliver set på udfordringer, muligheder og løsninger ”ude fra”.

Til private tilbyder jeg psykoterapisamtaler, når der er noget, du gerne vil tale om, undrer dig over eller vil ændre på. Jeg tilbyder også supervision, hvis du gerne vil være undersøgende på hvilken uddannelse, eller hvilket job der passer til dig. Uanset hvad dit ønske er, så vælger vi sammen den form, der passer bedst til dine behov. Og alt hvad vi laver, sker med afsæt i der, hvor du er lige nu. Læs mere under PRIVATE.

Til foreninger, organisationer og uddannelsesinstitutioner tilbyder jeg foredrag, diskussionsoplæg, korte og lange undervisningsforløb og gruppesupervision.

Vi aftaler sammen, hvilken form sessionerne skal have og passer indholdet til efter netop jeres målgruppe, uanset om der er tale om oplæg om robuste personer, handicaps, sygdom, at ændre livsvilkår eller noget helt andet. Læs mere om mulighederne under FORENINGER.

Til virksomheder tilbyder jeg et bredt spektrum af analyser og undervisning. Analyserne kan fx være støtte til tolkning af medarbejdertrivsels- (MTU) og arbejdspladsundersøgelser (APV). Analyserne kan også omfatte hvordan undervisningsmaterialer og –forløb kan udvikles til i højere grad at opfylde jeres medarbejderes eller kunders behov. Undervisningen kan fx omfatte, hvordan medarbejdere bliver robuste på ”den gode måde”, stresshåndtering eller om hvordan man vælger den rette medarbejder til en funktion. Læs mere om hvad jeg tilbyder under VIRKSOMHEDER.

Er der noget du mener mangler, eller noget du vil være interesseret i, så kontakt mig venligst på mail eller telefon.

PAL-Center for Psykoterapi, Arbejde og Læring har hjemsted i Aarhus på Tingvej 6, 8210 Aarhus V.

Jeg har også en klinik i hyggelige lokaler i Esbjerg:

Strandbygade 29
6700 Esbjerg